Caverion har siden 1966 samarbejdet med Crossbridge Energy, der driver raffinaderiet i Fredericia. Raffinaderiet er et af verdens mest energieffektive og leverer mere end 35 % af Danmarks samlede forbrug af flydende brændstoffer til skibsfart, fly, biler, traktorer og lastbiler.*

Crossbridge Energys og Caverions langvarige partnerskab har resulteret i adskillige succesfulde projekter og initiativer, der har styrket relationerne mellem de to virksomheder.

I år fik Caverion og DI-Teknik til opgave at implementere signalkabler til instrumentering i Crossbridge Energys procesanlæg. Dette var et stort og komplekst projekt, eftersom signalkablerne skulle nedgraves i et aktivt procesområde inden sommerferien 2024. Et samarbejde mellem Managed Service i Caverion, Højspænding i Caverion, Caverion Litauen, Aarsleff og DI-Teknik, som medprojekterende ingeniør, sikrede at projektet blev succesfuldt gennemført på trods af kompleksiteten og tidspresset.

Fakta om projektet:

Projektet tog 3 måneder

Et team på 40 mand arbejdede på projektet

56 km kabler nedgravet i 2 km render

Tværfagligt samarbejde mellem Managed Service i Caverion, Højspænding i Caverion, Caverion Litauen, Aarsleff og DI-Teknik

Projektet involverede at grave en to kilometer lang rende i et komplekst procesområde fyldt med eksisterende rør og kabler. I alt blev 56 km kabler nedgravet, mens anlægget fortsat var i drift. Dette krævede nøje koordinering og planlægning. Et team på 40 mand arbejdede intensivt i tre måneder for at sikre en hurtig og effektiv gennemførelse.

 
IMG_5374.JPG

Troels Enevold Krogh, Sitemanager hos Caverion, fortæller om projektet:

”Gennemførslen af projektet har været af kritisk betydning, da Crossbridge Energy i efteråret 2024 skal gennemføre stort Turnaround, hvor de nye kabler er af enorm betydning. Det har derfor stillet store krav til at arbejde systematisk for at kunne levere høj kvalitet indenfor en lille tidsramme, i et komplekst miljø og alt sammen uden arbejdsulykker”